Det er aldrig let at skulle afslutte en bog med meget varierede bidrag til organisatorisk læring. Der er forskellige måder at gøre det på. En måde er en opsummering af bidragene med en refleksion over, hvor vi bevæger os hen. En anden måde kunne være at forsøge at kortlægge, hvordan bidragene placeres indenfor det store komplekse og varierede felt, organisatorisk llring. Jeg har valgt at bruge en tredje form, en autobiografisk form til at reflektere over min rejse med og i feltet. Det er derfor en personlig fortølling om, hvad organisatorisk løring er for mig, og hvordan det udviklede sig over tid. Med inspiration fra Friedrich Nietzsche, stiller jeg spørgsm.let, hvordan jeg blev den, jeg er.