Sammenfatning/abstrakt Johnson, Simon (2016), Børn i vanskeligheder i matematik og deres matematikundervisning, Skolutveckling och ledarskap, Lärande och samhälle, Malmö högskola, 90 hp. Forventet kundskabsbidrag Som blivende speciallærer i matematik mener jeg, at elever i matematikvanskeligheder er den vigtigste kilde til information med hensyn til matematikvanskeligheder. At give eleverne en mulighed at komme til orde og lyttet til mener jeg derfor nærmest er en rettighed. Meget forskning handler om elever i matematikvanskeligheder men sjældent med elever i matematikvanskeligheder. Formål og præciserede spørgsmål Formålet med denne studie er at give elever i vanskeligheder i matematik en stemme eller sagt med andre ord en mulighed at belyse deres tanker og funderinger i forhold til deres matematikundervisningen. Fokuset er på elevernes tanker og ud fra disse prøve at tolke og komme frem til om der er noget fælles ved måden elever i matematikvanskeligheder ser på læring og i så fald om der skal ændres og støttes i praksis. 1. Hvordan føler og oplever elever i matematikvanskeligheder deres undervisningssituation i matematik 2. Hvordan vil de gerne have at undervisningen var, så de udvikles så meget de kan? 3. Hvordan har de oplevet matematik gennem deres skolegang? Har den altid opleves som vanskelighed? Teori På det overordnede socialpolitiske niveau anvender jeg Bourdieus (Bourdieu & Passeron 1977) begreb, habitus. Som en videreudvikling af dette begreb har jeg valgt Skovsmose (2012) begreb foregrund, som handler om de fremtidige muligheder individet har. Dette kan både handle om individets valg men også samfundets muligheder som påvirker individets handlingsmønstre. Når det handler om lyst til læring benytter jeg mig af Banduras (1994) begreb self-efficacy. I undervisningssituationer er den didaktiske kontrakt et vigtig brik i det komplicerede felt vi kalder læring. Elever i matematikvanskeligheder vælger jeg at benævne som at de har regnehuller (Lindenskov & Weng 2006). Dette metafor favner bredt men er ikke så ladet som 4 begrebet dyskalkuli. Fordelen ved tidlige indsatser i matematik benyttes Sterners (2014) forskning. Metode Studien er inspirereret af Kvale og Brinkmann (2009) kvalitative forskningsinterview. Jeg har forsøgt at benytte den halvstrukturet livsverdensinterview. Eleverne i undersøgelsen går i 6. og 7. klasse i en grundskole i det sydlige Sverige og har ikke godkendt karakter eller ikke klaret sjetteklasse nationale prøve i matematik. Interviewene blev holdt individuel og blev optaget digitalt. Resultat Set ud fra samtalerne med eleverne mener jeg, at kunne se en generelt mønster. Matematik indebær en del følelser (Bandura 1994) som kan være negative, hvis individet oplever at have vanskeligheder i matematik under en længere periode. Alle eleverne svarede, at matematikken havde været besværligt helt fra starten af deres skolegang. At sætte ind ekstra resurser i de tidlige år mener jeg kunne have store positive konsekvenser for elever i vanskeligheder i matematik. At tidlig intervenerer (Lindenskov & Weng 2013) og supplerer med intensiv kurser (Sterner 2014) for elever i vanskeligheder i matematik vil måske give en lyst og motivation til at fortsætte sin læring. Implikationer Udvikling af en matematik interventionsprofil på skolen, hvor alle indblandede pædagoger præcist ved, hvordan arbejdsrutinen er med hensyn til screening. For det andet at have konsultationer med undervisende lærer i matematik. Her ser jeg lærernes mulighed at løfte samt videreudvikle deres fundringer og tanker i et samarbejde mellem lærer og speciallærer. For det tredje ser jeg som blivende speciallærer i matematik en vigtig opgave at kunne bidrage med konkrete materialer, IT og andre redskaber. Og som et sidste specialpædagogisk implikation mener jeg at skabelsen af et netværk af speciallærer i matematik i kommunen ville bidrage til videreudvikling af den enkelte speciallærer. Nøgleord: foregrund, regnehuller, self-efficacy, tidlig intervention