European Academy of Paediatric Dentistry (EAPD) udarbejder med mellemrum kliniske retningslinjer indenfor forskellige områder af pædodontien. Senest i rækken er guidelines for Behaviour Management. Retningslinjerne er udarbejdet af en ekspertgruppe bestående af Gunilla Klingberg, Ruth Freeman, Maaike ten Berge og Jaap Veerkamp ud fra en evidensbaseret tilgang til forebyggelse af tandlægeangst blandt børn og unge. Der var en forventning om, at guidelines i den foreliggende form ville være blevet vedtaget på årets EAPD kongres i Kroatien, hvilket dog ikke blev tilfældet. Retningslinjerne er derfor fortsat undervejs i processen, men kan være af faglig interesse at have nøjere indsigt i. Der findes ikke noget godt dansk ord, som fuldt ud dækker den engelske betegnelse Behaviour Management. Indtil videre vil vi derfor foreslå, at man anvender den engelske betegnelse. I de nye retningslinjer omfatter begrebet, udover tilvænningsbehandling, tillige udviklingsmæssige og behandlingsmæssige aspekter ligesom forhold omkring selve mødet med patienterne på deres vilkår. Børn har ret til at blive respekteret og beskyttet fremgår det af FN’s børnekonvention, som retningslinjerne tager afsæt i. En række nøgle-begreber præciseres, ligesom såvel fore¬byggende som behandlingsmæssige aspekter bearbejdes ud fra den nyeste dokumenterede viden på området kombineret med kliniske erfaringer. Det understreges, at alle tandlæger, der behandler børn, bør besidde særlige kompetencer i kommunikation, psykologisk indsigt samt i Behaviour Management strategier, da dette er vist at forebygge og behandle tandlægeangst og frygt. Retningslinjerne lægger desuden op til en systematisk observation og registrering i såvel anamnese som journalisering. En bredt sammensat arbejdsgruppe under Dansk Pædodontisk Selskab har i løbet af 2008 gen¬nemgået og debatteret EAPD’s nye retnings¬linjer for Behaviour Management og derved fået et interessant indblik i, hvorledes andre europæiske lande ser på et af pædodontiens mest centrale områder. Selvom grundkernen i arbejdet med børn er den samme, er såvel synet på børnepatienten som tilgangen til den praktiske håndtering i høj grad kulturafhængig. Det er den danske arbejdsgruppes vurdering, at retningslinjer som disse kan bidrage til at sikre et fornuftigt grundniveau i tilrettelæggelsen af børnetandpleje, og desuden være et redskab til løbende diskussion af eksisterende praksis. Retningslinjer for Behaviour Management kan i særdeleshed medvirke til at understrege det faktum, at fagligheden som tandlæge er mere og andet end de håndværksmæssige kompetencer. På vegne af Dansk Pædodontisk Selskabs Arbejdsgruppes medlemmer, Hanne Berthelsen